tirsdag den 1. januar 2008

status strik/hækling

Jeg har en del kasser med restegarn, og har derfor igangsat et par projekter for at få brugt noget af det. Men som regel bliver jeg så fristet af noget nyt undervejs! Her er status pr. 1/1-2008:

Denne poncho i dominostrik startede jeg på i januar 2007. Jeg havde en masse uldgarnsrester i gult/grønt/blåt og supplerede så med den vinrøde farve. Jeg var nået hertil i feb. 2007 men fik så pludselig nok af at strikke firkanter, så det er ikke kommet så meget længere.
Inde hos webstrikkerne var der på et tidspunkt vildt gang i bølgehæklede tæpper. Det forsøgte jeg også, men jeg kunne ikke få det til at passe. Derfor begyndte jeg i okt. 2007 på denne pude i bomuldsrester i muslingemønster. Her er status pr. 31/10-2007:
På pindene p.t. har jeg dette pudestykke i en rest beigegarn. Jeg fik lyst til at forsøge med nogle forskellige ret/vrang mønstre, så jeg fandt 4 som jeg har anvendt fra højre mod venstre: perlestrik, diagonal rib, kornmønster og falsk patent. Her er status pr. 01/01-2007:

stramajpude med hæklet bagside

Mar. 2007:

Broderiet er et stramaj broderi og stammer fra et kit, som jeg har købt i butikken Sommerfuglen i 2002. Det blev færdigt i 2003 og havde siddet monteret i en stofpude, som var blevet slidt. Da jeg havde en del garnrester tilovers fra broderiet valgte jeg, at anvende disse som basis for en ny pude med broderiet i. Jeg købte et billigt nøgle råhvidt garn i Brugsen og hæklede bedstemorfirkanter med garnresterne i midten og det billige garn udenom. Her ses forsiden med broderiet:

Og dette er så bagsiden:

status:broderier

Nytår er jo statustid, og jeg har nu prøvet at kigge på, hvad jeg har liggende, som jeg har startet op her 1/1-2008. . Jeg har ikke taget det med, som jeg ikke er startet på endnu - der ligger mindst 2 mere, der venter :0)
Bogstavbroderiet med blomster købte jeg i Broderiantik i Kbh. i 2005. Desværre er det enkelttrådet, så det kræver meget lys og også helst en lup.
Her ses status jan.2007. Alle bogstaverne er i princippet klar, men jeg mangler detaljer på dem, samt de 2 blomsterkranse i siderne:
Juleløberen i korssting blev opstartet sommeren 2006. Den skal sys med 3 tråde og består af et tulipan/hjertemønster, så det går lidt hurtigere. Men den nåede altså ikke helt at blive klar til hverken 2006 eller 2007! Jeg er nået lidt over halvvejs her i jan.2007.
Nærbillede af mønsteret:
Dette stramajbroderi broderes på plastikkanvas og kan sættes fast på f.eks. en computerskærm. Men som altid med broderi bliver jeg hurtigt træt af det. Så det er nået hertil jan.2007:

hue med uglemønster

Dette mønster til en hue med uglemønster på har jeg fundet via google/webstrikkerne. Jeg fandt frem til en engelsk opskrift, som var nogenlunde nem at oversætte. Den var kun i one size, men jeg synes, at den var meget lille, så jeg endte med at strikke den "en ugle-rapport" bredere og dobbelt så lang over uglemønsteret. Den blev færdig i dec. 2007.

sokker, halstørklæder og luffer sep-dec.2007

Endnu et par af sokkerne blev færdige 20/10-2007. Ifølge beskrivelsen skulle de være havgrønne, men jeg ved ikke helt om jeg kan tilslutte mig den beskrivelse! Jeg havde nok forestillet mig, at de var lidt mere dæmpede i farverne.
Min datters Harry Potter halstørklæde var blevet for lille. Hun bestilte derfor et nyt i Gryffindors farver og i et design svarende til de nyeste film. Jeg valgte at strikke det i ribmønster (2r, 2vr) og det består af 11 rapporter med 32 p vinrød, 4 gule, 4 vinrøde og 4 gule pinde imellem mønstrene. Her ses det færdige resultat 22/11-2007:
Lufferne var ligeledes blevet for små, så jeg lavede et par mere efter det tidligere mønster. Denne gang strikkede jeg dem dog i dobbelt garn, så de blev lidt varmere. Løverne blev broderet på med maskesting bagefter. De blev færdige 30/11-2007:
Inde hos webstrikkerne var der et link til en engelsk hjemmeside, hvor opskriften på dette dejlige flettede tørklæde lå. Det blev jeg simpelthen nødt til at prøve. Jeg fandt 2 ngl. uldgarn med akrylglimmer hos panduro hobby til formålet. Jeg startede 11/12 og blev færdig 16/12-2007:
Saharasokkerne havde været undervejs en måneds tid, men blev færdige 17/12-2007:

Efteråret nærmer sig, så der skal strikkes halstørklæder

Okt. 2007:

Det blå bohemetørklæde til min mand er strikket på den lange led , og et kit i 100% merionould fra www.marknodesign.dk . Jeg bestillte det sammen med mit sokkegarn. Det gik stærkt, da det skulle strikkes på pindenr. 7. Jeg startede 25/9 og var færdig 29/9:

I samme pakke bestilte jeg et charmekluds kit i millecolori i brunlige nuancer (50%uld/50%akryl) til mig selv. Det skulle strikkes på pinde nr. 6, så jeg startede 29/9 og var færdig 5/10-2007.
Nået dette stykke 30/9:
Det færdige tørklæde 05/10-2007:

Fusserne skal forkæles med hjemmesko og sokker

Sep. 2007:

Jeg har længe haft lyst til at forsøge mig med noget filtet. Det blev så til disse hjemmesko: Før vask målte de 38 cm:

Efter vask målte de 28 cm:
Jeg "kom til" at bestille 4 nøgler strømpegarn hos http://www.marknodesign.dk/ . Dette er et af nøglerne med en blanding af uld/silke. De blev færdige i sep.2007, men jeg ved ikke om, jeg bare var uheldig, eller om silkesokker er mere sarte, men de holdt kun 2½, så var de hullede! Det har jeg ikke prøvet med min andre sokker.
Endnu et par hjemmesko. Disse er i Lima 100% uldgarn, med en dobbelt fastmaskekant af modena garn (60% acryl, 40% polyester). De blev færdige i sep. 2007.
Før filtning:
Efter filtning:

cardigan i smukt hulmønster

jun-sep.2007:

I brugsens strikkebog var den en opskrift på en meget lyserød (!) cardigan, som jeg godt kunne tænke mig at strikke. Jeg bryder mig imidlertid ikke om babylyserød, så jeg valgte denne flotte farve istedet. Den er strikket i et lækkert bomuldsgarn. Den 17/6 var jeg nået 30 cm: Detalje af hulmønster; det var et forholdvis let mønster, som løb over 4 pinde, men der skulle ikke kigges alt for meget fjernsyn imens:
Her er så det færdige resultat 17/9-2007. Der skulle have været hæklet en picotkant på, men jeg har istedet forsynet den med en hæklet takkekant:

ferskenfarvet trøje med snoninger

Denne trøje blev startet i marts 2007 og er strikket i hjerteblend. Det er en opskrift, som jeg engang har klippet ud fra Hendes Verden. Det første stykker er et bredt ribmønster, som jeg strikkede på rundpind. Men jeg havde jo travlt med at nå op til snoningerne foroven, så i april 2007 var ryggen færdig:
detalje af snoningsmønsteret, april 2007:

Den 17/6 var trøjen klar: Mønsterdetalje:

Ramt af skyggestrikdillen: vest og taske

jan/feb. 2007:

Jeg fik bogen Skyggestrik af Vivian Høxbro i fødselsdagsgave i 2006. Jeg strikkede denne vest fra bogen i sandnes uldgarn. I bogen er den i blå/lilla nuancer, men det var lidt kedelige, så jeg tog varianten lys/mørk grøn og brug. Her er henholdsvis forside og bagside:


Der blev en del garn tilovers fra den grønne Cosy Wool sweater. Den blev anvendt til denne hjertetaske i skyggestrik. Jeg har puttet et lyserødt foer i og hæklet hanke til. For at markere hjerteformen har jeg broderet nogle perler på:

min datters projekter

Min datter er endnu ikke så interesseret i håndarbejde, men det går nok. Det var jeg heller ikke i hendes alder. Men da både mormor, farmor, samt samtlige oldemødre har strikket og hæklet, håber jeg selvfølgelig, at hun er arveligt belastet, og får lyst til at strikke, når hun bliver voksen. Jeg har medtaget nogle af hendes foreløbige projekter.

Elefanten er en fin kultegning fra 2004 og maleriet af æg/bacon er fra 2005:
Den gule taske/collage er fra 2005 og bliver anvendt til mit sygrej, saks, nåle m.v. Den røde taske fra 2006 anvender jeg til strikkepinde/hæklenåle:
Bolchepuden er fra 2006:
Juleforklædet er en gave til mig fra dec. 2006:

lidt til mig selv og lidt til manden...

aug.-dec. 2006:

Den sennepsgule slå-om jakke i silketweed blev færdig i aug.2006 og skulle egentlig have været en sweater, men det blev ikke pænt, så jeg startede forfra:

Den beige sweater fra aug.2006 til mig selv er i 60% bomuld/40%hør og er med brede ribkanter:
Den grønne sweater i Cosy Wool skulle egentlig have været med mønster foroven, men da jeg strikker meget fast, kunne jeg ikke få det til at se pænt ud. Det blev derfor til striber istedet:
Huen i norsk mønster blev færdig i okt. 2006. Det er et bestillingsarbejde til min mand. Mønsteret fandt vi på http://www.garnstudio.dk/. Den er strikket i uldgarn og er meget varm, da man først strikker en ombukningskant svarende til mønsteret:


Min mand fik også denne uldsweater i Guernsey mønster. Der er mønster på ærmer og bærestykke. Jeg endte med at klippe en del af ribben op og pille den op nedefra, da jeg syntes at den var blevet for kort. Det gør jeg aldrig igen! Det tog 100 år at pille hver række op. Men til sidst blev jeg færdig og ribben kunne strikkes længere. Her er detalje fra bærstykket:

Sokker, sokker og atter sokker...

Sokkehøsten år 2006:

Uldsokker er dejlige - især om vinteren - så jeg har altid et par på pindene. Hvergang jeg falder over noget nyt sokkegarn i spændende mønstre, kommer jeg tit til at købe lidt til lageret. Det er dog mest spændende ved første sok, så jeg skal helst også have andre ting igang. Jeg har vist nogle eksempler nedenfor:


vatpose, håndklæde og mit smukke sjal

Vatposen er fra feb. 2006 og er hæklet i restegarn i oldemorsfirkanter:
Gæstehåndklædet fra feb. 2006 er i de sammen garnrester og er hæklet i bølgemønster:
I Politikens store håndarbejdsbog er der en opskrift på et sjal med bladhulmønster og blondekant. Det strikkede jeg i perioden 25/2-26/3-2006:
Detalje af bladhulmønster og blondekant fra sjalet:

background