mandag den 19. december 2011

Brilleetui

Af nogle rester merciseret bomuld har jeg strikket dette brilleetui i et Fair Isle mønster:
Og så er det forsynet med et stoffor, samt en lille fastmaskekant og en strop/knap foroven:

Jeg har brugt teknikken fra denne bog:
Så jeg er startet fra bunden af og har så strikket den på en lang rundpind med dobbelt løkke teknik. De lille/blå/grønne farver havde jeg rullet til ét nøglegarn, så der blev skiftet farve lidt tilfældigt. Der er ingen opskrift. Jeg har bare "hittet" på den, så hvis du selv vil forsøge dig, så har jeg brugt 60 masker (fordi det passede med mønsteret), og så bare målt i forhold til mine briller.

Køkkenhåndklæde

Jeg er i gang med at få bragt restekasserne lidt ned. Jeg havde 1½ nøgle multifarvet garn, og en rest i blåt garn. De er nu omsat til dette køkkenhåndklæde med en retmaskekant, og store firkanter i ret/vrang. Som afslutning har jeg hæklet 2 omgange fastmasker:
Jeg har ikke lavet nogen strop. I stedet har jeg forsynet den med et lille indbygget én af slagsen, så den kan hænge. :


søndag den 11. december 2011

Bolero jakke

Så blev Bolero jakken i brun endelig færdig. Opskriften er fundet på http://www.garnstudio.dk/ og jeg har tidligere strikket en lilla model, som jeg er meget glad for. Denne gang har jeg dog ændret den lidt. Bl.a. er ærmerne gjort kortere og smallere.  Jeg har været i gang siden 01/10-2011, og har holdt pause undervejs. Ærmerne har også været pillet op et par gange, før jeg var tilfreds. Kanten tog lidt tid, for der skal slås 456 masker op. Den er strikket i 1 tråd Rødler Hør/Bomuld 13/4 nm  og 1 tråd Kaffegrums Højlands lammeuld fra http://www.garnudsalg.dk/. Jeg havde købt 500 gram af hver, og der er stadig ca. 1/4 del tilbage. Nu skal jeg bare lige have skyllet den op, og tørret, så den kan blive brugt. Her ses den forfra:




 Og bagfra:



Og en detalje af kanten:


fredag den 2. december 2011

Jul på arbejdet

Så er det blevet jul på arbejdet. Her er et par perlemotiver, som min datter har lavet for en del år siden:
 Og med hensyn til stjerner, så har jeg nu hæklet yderligere 12 stk, som hænger og pynter på mit kontor. Der er 6 i guld og 6 i hvidt:

background