fredag den 11. januar 2008

Elefantus skrider fremad...

Jeg har nu fået hæklet 46 ud af 73 firkanter og 2 ud af 12 trekanter, så det skrider fremad. Meeeen det er altså lidt ensformigt. Det er nok derfor, at jeg bedre kan lide at strikke, for da kan man da se, at der sker noget. Men hvis det skal blive til noget, må jeg nok hellere klø på. Jeg har overvejet lidt om jeg ikke kan filte den, når den er færdig (den er lavet af rent uldgarn), men jeg er lidt usikker på, hvordan jeg så skal gøre det, for den kan jo så ikke fyldes først. Jeg vil nok prøve at vaske en enkelt firkant med som prøve, for at se, hvad der sker!
Når det bliver alt for kedeligt sætter jeg mig med mine strikkebøger/strikkeopskrifter og begynder at planlægge, hvad jeg skal kaste mig over bagefter. Og selvom det kribler efter at investere i garn, så venter jeg! Selvom det er svært ;0)

background