søndag den 23. september 2012

juletræ og julekugle

Jeg er stadig igang med at afprøve små projekter. Hos http://greedyforcolour.blogspot.dk har jeg fundet opskriften på denne søde julekugle. Jeg er især vild med detaljen med det lille guldophæng. Det gør den lidt sødere end de andre julekugler, som man kan finde opskrifter til på nettet:

På pinterest har jeg fundet dette juletræ (det var vist fra the creative crochet crew). Man ´hækler fra toppen af og ned. Inden bunden sys på broderes det med f.eks. perler:


baby vanter

Af strømpegarnsrester har jeg strikket disse nemme baby vanter i str. 1-3 mdr (nemme fordi der ikke skal strikkes fingre). Det er en modificeret udgave fundet på garnstudio. Jeg er ikke vild med handsker og snore der skal rundt om halsen. Den kombination synes jeg ikke er smart til små børn. Så på de blå har jeg trukket en luftmaske snor igennem vrangmaskerne, mens jeg på de rødlige har strikket en hulmaske kant ind lige efter ribkanten. For at pynte lidt har jeg hæklet stjerner og hjerter i tyndt hæklegarn:


blå hagesmæk med andemotiv

Som skrevet tidligere ville jeg også gerne hækle en drengeudgave af hagesmækken. Her er den så:

Kanten består af en række stangmasker, i stedet for muslingekanten, som den lilla er udført med.

background