tirsdag den 23. februar 2010

Små projekter af restegarn

Der er ikke blevet købt garn i laaaang tid, selvom jeg var svært fristet i Edinburgh. Vi kom forbi en strikkebutik hver gang vi skulle tilbage til hotellet. Og de havde de sødeste strikkede tekandeposer udstillet i vinduet! Men jeg havde jo ikke strikkepinde med og synes, at det var lidt fråds at købe nye, når jeg lige har købt mine knit-picks. Men vel hjemme igen er der atter kommet gang i pindende. Af restegarnet er der kommet endnu en karklud:

På pindene er også den tredje pude af strømperestegarn. Den er næsten færdig. Jeg checkede garnresterne igennem og fandt et nøgle ensfarvet, grønt strømpegarn. Det er synd ikke at bruge det til noget, så jeg er gået igang med en strømpe med lille ribkant og glatstrikket skaft. Der skal derpå broderes nogle små blomster på.

Ferie, Edinburgh

Vi har lige været på en dejlig ferie i Edinburgh i sidste uge. Det var skønt at slappe af, og frem for alt var det rart med en pause fra snevejret her i Danmark. I Edinburgh var det mellem 0-5 grader og når solen var fremme var det helt forårsagtigt. Edinburgh  er - ligesom Rom - bygget på 7 høje, og det ses af billederne.

Her er først Edinburgh Castle set fra Grassmarket, hvor vi boede:
Vi var en tur på Calton Hill:
Her ses Arthurs Seat, som er resterne af en udslukt vulkan:

Vi spiste frokost på Elephants House, hvor J.K. Rowling efter sigende har skrevet den første Harry Potter bog:

Vi var en tur i The Scottish Monument, og udsigten herfra var svimlende. Til højre ses Princess Street, hvor datteren og jeg fik shoppet igennem ;0) Min mand købte i stedet ind i The Whisky Experience center:
På 1. sal over Frasers ligger verden bedste kaffebar Costa Coffee, hvor de laver en lækker Vanilla caffelatte. Den kan varmt anbefales:

Selvom vi kun havde 4 hele dage, kom vi godt omkring og fik set the River of Leith, Zoo, Fettes College, diverse bydele m.v. og jeg kan varmt anbefale at tage en tur hertil. Men husk de flade travesko, for man bliver godt øm i benene;0)

background