mandag den 21. september 2009

Nisse, karklud, tøfler og brug af rester

Den første lille nisse er nu færdig og er monteret i sin ramme. Nu venter den bare på julen ;0)

Tøflerne er også klar og venter på koldere vejr. Selvom det nu er dejligt, at temperaturerne pt. er mellem 15-20 grader.
Karkluden er også klar, og der er startet på en ny (jeg har rigtig mange bomuldsgarn-rester).


Endelig har jeg fået besluttet mig til, hvad alle de mange strømpegarnsrester skal gå til. Jeg har ellers forsøgt mig både med bedstemorfirkanter og strikkede firkanter. Men det skal alt sammen sys sammen bagefter, og de strikkede firkanter "krøllede" alt for meget i siderne. Så efter lidt eksperimenter fredag aften/lørdag eftermiddag, nåede jeg frem til, at hækle i stangmasker, så jeg får nogle strimler, der er 10 cm bredde. Vi har 2 store puder i vores senge, som jeg regner med skal beklædes med firkanterne. De er 70 x 48 cm, så jeg vil producere 7 strimler, der skal være 96 cm lange, og så disse hækle disse sammen. Som alternativ bliver der 6 strimler og så noget hæklet kant/blonde imellem:

onsdag den 16. september 2009

Vest, karklud, nisse og tøfler

Vesten er nu færdig - efter en del forsøg/overvejelser blev der hæklet en krebsemaskekant rundt i kanten, da jeg synes, at den "flaner" lidt meget.

Den lille nisse er også godt igang med at blive broderet, og så har jeg kastet mig over et par varme tøfler i tykt lækkert uldgarn til brug her i efteråret.
Inden tøflerne kom på pindene (læs: inden jeg var kommet til at købe garn igen!), gik jeg igang med et lille hyggeprojekt i form af endnu en strikket karklud. De er rigtige gode at strikke mens man ser fjernsyn!

torsdag den 3. september 2009

Strik af rester

Jeg er gået igang med at strikke af restegarnet. Jeg har en del strømpegarnsrester, så der har jeg strikket nogle firkanter i størrelse 10 x 10 cm (der kommer billede senere).

Hendes verden havde en sød strikket vest i bladet i sidste uge, og jeg har ca. 6 ngl. Sisu restegarn, som vil passe fint til strikkefastheden, hvis jeg strikker med dobbelt garn og på p.6. Så den startede jeg på igår aftes. Jeg er foreløbig nået hertil:


Jeg har valgt at strikke den i glatstrik istedet for retstrik, da jeg synes, at det bliver pænere. Og måske skal der en form for mønster på forsiden - enten strikket ind eller broderet på bagefter.

taske

Så er den strikkede taske færdig: Den er strikket i Debbie Bliss restegarn, samt 1 ngl. effektgarn, som jeg havde liggende.

background