Viser opslag med etiketten blomst. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten blomst. Vis alle opslag

søndag den 24. november 2013

julegave til arbejdet

Så er det snart juletid igen. Vi har en tradition på arbejdet, hvor vi hver især medbringer en gave til ca. 30 kr. Så trækker vi en heldig vinder hver dag, som får lov til at vælge én af gaverne. Jeg havde nogle hjemmelavede juleting med sidste år, og besluttede mig for at det ville jeg igen. Så det blev til disse 3 ting:


Grankoglen har jeg fundet hos http://yarnfreak-blog.blogspot.dk/2012/12/diy-hklede-grankogler.html. Tusind tak for opskriften.


Det lille søde juletræ har jeg fundet hos: http://migogmaya.blogspot.dk/2012/12/opskrift-pa-hklede-juletrer.html. Jeg har pimpet det op med nogle guldperler.

Men gaven skal jo også pakkes ind og det skal ikke være kedeligt. Så jeg hæklede lige et par kristtorn blade som jeg har fundet hos Attic24: http://attic24.typepad.com/weblog/holly-leaves.html (thank you, Lucy).
De er syet sammen med en knap fra knapkassen samt et pyntebånd, som jeg har købt hos Panduro. Beklager det uskarpe billede, men det var lidt svært at få det pænt. Men helhedsindtrykket er pænt i virkeligheden.

søndag den 30. juni 2013

Igangværende projekter

Jeg er desuden i gang med lidt småprojekter. Bl.a. dette køkkenhåndklæde i merciseret bomuld:
 Samt denne blomst, som jeg skal forsøge at stive, når den en gang er færdig. Inspirationen til den er fundet hos Attic24 (http://attic24.typepad.com/) og hos Olava (http://olavas.blogspot.pt/). Jeg mangler stadig en lille cirkel og et hjerte. Desuden skal det stives (med lim, hvis jeg kan finde ud af det) og pyntes med perler etc. Det er planen, at det også skal ind og hænge på kontoret.


Flere blomster og dækkeserviet til kontoret

Kontoret mangler stadig farver. Derfor har jeg hæklet endnu en buket. Denne gang har jeg forsynet dem med en træperle i midten og sat dem på en tynd metaltråd, som jeg har hæklet udenom.
 Jeg har en kande med te stående på mit kontor. Der kan godt dryppe lidt ud, når man hælder. Derfor har jeg hæklet denne dækkeserviet, som kande og krus kan stå på:


søndag den 12. maj 2013

hæklede blomster

Jeg er flyttet til et nyt kontor på arbejdet. Før sad jeg på enkeltmandskontor, men nu skal vi sidde flere sammen. Jeg har heldigvis fået kontor sammen med en rigtig sød kollega, som jeg arbejder rigtig godt sammen med. Vi skal sidde 3 ialt, men den nye starter først senere på året. Nå, men de nye lokaler er gamle og hvidmalede, så jeg savnede lidt farver derinde. Derfor har jeg hæklet denne lille buket, som ikke kræver andet end lidt afstøvning af og til. Opskriften er fundet her: http://stitch11.com/flowers-for-momma/ (thanks to stitch 11); jeg har brugt lange, grønne piberensere fra Panduro hobby som stilk. Blomsten er hæklet fast midtvejs, og så har jeg snoet stilken sammen. Den lille glasvase fandt jeg i Notre dame. Jeg er selv ret glad for buketten og har overvejet at lave nogle flere.





mandag den 8. februar 2010

Kreativ datter

Jeg må lige prale lidt med, at min datter også er kreativ (selvom hun påstår, at hun aldrig kommer til at strikke!). Jeg ønskede mig nemlig et nyt krus i julegave, og se så hvad hun lavede (til sin mor som elsker blomster):
Jeg er rigtig glad for det.

fredag den 6. marts 2009

Hæklet blomst

Blomsterbrochen til venstre med glasperler/hvide perler er hæklet for flere år siden. Her forleden havde jeg den på på arbejde, og den blev beundret af en af mine søde kolleger. Jeg spurgte derfor om jeg skulle hækle en til hende, og det ville hun gerne have. Hun skal bruge den til sin hue. Derfor har jeg nu hæklet blomsten til højre med guldperler på her í dag.

background