mandag den 31. januar 2011

Bolerojakke

Så blev bolerojakken klar. Nu skal den bare vaskes (i hånden) og tørres. Kanten var lidt sej at komme igennem. Jeg startede med at sy ryg- og forstykkerne sammen. Dog blev skuldrene strikket sammen - det synes jeg er pænest. Så samlede jeg 456 m op langs alle kanter og begyndte på ribben. Til sidst syede jeg ærmerne i. Jeg er glad for, at jeg ventede med ærmerne, da den var tung at sidde med. Der tages nemlig ud af flere omgange, så den ender med ca. 608 m. Og her ser I så det færdige resultat:
 Og her er lidt flere billeder:

fredag den 21. januar 2011

Sokker, vinrøde med mønstre

Så fik jeg fundet kameraet frem og fik fotograferet de vinrøde sokker. Der er mønster med grønt garn foroven, lidt midtpå og i tåen.  Desuden er der en snoning på hver side af skaftet:
 Her ses hele sokken:

onsdag den 19. januar 2011

Bolerojakke

I efteråret begyndte jeg på en vest i Pisco garn. Der var strikket ca. 20 cm i halvpatent. Men så fik jeg nok. Jeg synes ikke, at garnet passer til den model. Der er mange "klumper" på garnet, hvilket kan være fint nok. Men det ser ikke pænt ud i halvpatent. Derfor er det pillet op, og jeg er nu startet på en bolerojakke, som jeg har fundet opskrift til på garnstudio: http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=91&d_id=8&lang=dk
Jeg laver den ensfarvet (lyng), og jeg har strikket ryg, forstykker og 1 ærme.
Billede følger, når der er lidt mere at se på, men ellers kan I få en ide til det fra garnstudios side:
Jeg er lidt spændt på om kanten bliver træls. Der er vist over 500 masker! Nå, men på det tidspunkt glæder jeg mig nok også at få den færdig.

background