søndag den 20. januar 2008

Sweater model Frode skrider fremad

Bliver nødt til at vise hvor langt jeg er kommet med Frode:
Det går forholdsvis hurtigt, for det er kun på retsiden, der skal snos. På vrangsiden skal man bare strikke det, som masken er (ret over ret og vrang over vrang). Snoningsmønstrene i siderne skal gå hele vejen op, mens Sankt Hans korsene i midten skal gentages i alt tre gange.

Flere trøjer og en jordbærhue...

Mere fra nostalgiflippet i pulterrummet...

Her er en lyserød cardigan med et fint hulmønster i kanten:

Ynglingsblusen var Stella (fra filmen Hjælp jeg er en fisk). Hun blev broderet på med maskesting bagefter og det tog lidt tid!
Jordbærhuen var også et hit. Den nåede jeg at lave i to størrelser, da hun ville have en ny, da den gamle var blevet for lille.

Trøjer til min datter...

Mere fra nostalgiflippet i pulterrummet...

Først stødte jeg på denne lyserøde kravledragt. Det var meningen at hun skulle have været i den som nyfødt, men det var mit andet strikkeforsøg - efter flere års pause - så den blev lidt bred og lidt lang, så hun kunne først passe den rigtigt, da hun var begyndt at kravle. Men sød det er den. Den er fra et hæfte med Norske opskrifter på børnetøj:

Fra de samme hæfter stammer denne fine sweater med masser af mønster på:
Denne cardigan var lidt svær at fotografere, men den er i et fint hulmønster med hæklede kanter, og jeg mener, at det var en opskrift fra Hendes Verden:
Fra de norske strikkehæfter stammer også denne elefantsweater i uldgarn:

barbietøj 2...

Mere tøj til Barbie fra nostalgiflippet i pulterrummet:
Her et sommersæt med jordbær bestående af bluse og bukser, en sort pelsjakke, en grøn træningsdragt, en lyserød top og en lyserød/orange strandtaske:
Lilla bukser (med lidt flippet!) pelskant, og orange shorts:
Festkjolen over dem alle i blankt bomuldsgarn med perlebroderi og hæklet kant:
Detalje fra kanten:

Barbietøj 1...

Fik et nostalgiflip, da jeg alligevel skulle i pulterrummet med noget, og fandt det tøj frem, som jeg har strikket til min datters barbiedukker i perioden ca. 1999-2006.

Her er først en brudekjole, et sweater/buksesæt, samt en kortærmet bluse
Så følger selskabskjolen, en sort jakke, en jakke og nederdel med pelskant/perlebroderi samt et lyserødt sjal med pelskant:
Dernæst er der en frakke med pelskant, samt en selskabskjole med pailletter:
En lyserød jakke, en grå pelsjakke, en orange sommertop med tilhørende nederdel, en lilla taske og en rejsekuffert med lynlås:

Elefant - nu med fyld

Så lykkedes det at finde noget pladevat til elefanten. Så den fik fyldvat i snabelen og pladevat i resten. Derpå fik den et par øjne - så den også kan se noget :0)
Det er lidt svært at få den til at stå op, da den jo kun har 2 ben ialt. Men her er i hvertfald resultatet:

background