onsdag den 7. januar 2009

Juleferieprojekter

Kameraet har ikke været fremme endnu, men det betyder ikke, at jeg har ligget på den lade side. Her er foreløbig status.

Jeg fik stjernedugen færdig den 23/12, så den var klar til julebordet allerede i 2008.

I juleferien fik jeg færdiggjort et lille, strikket køkkenhåndklæde.
Der blev også tid til eksperimentere med en strikket blomst i rødt tweed garn. Jeg har ikke helt bestemt mig til om det skal være en broche eller om den skal sidde på en taske.
Jeg fik også strikket et par sokker til mig selv i Opals Tukan garn.
Min datter har opdaget at "de kendte" går i strikket tøj, så hun har givet mig lov til at strikke et par fingerhandsker i turkist uldgarn, så dem er jeg startet på. De er imidlertid lagt til side igen, da hun også har ønsket sig en turkis uldsweater. Derfor er jeg i lørdags startet på en a la islandsk trøje i ensfarvet turkist bambino uldgarn. Jeg er færdig med kropsdelen op til ærmegabet, og er nu startet på ærmerne. Når de er færdige, skal jeg samle det hele og strikke raglanindtagninger.

Der kommer billeder af hele molevitten snarest.

Godt nytår til de af jer der læser med herinde.

background