Viser opslag med etiketten Jakke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jakke. Vis alle opslag

søndag den 10. november 2019

Jakke med rundt bærestykke, Havtorn Linwool

30.maj-17.jun.2019:

Jeg har længe haft en strikkebog fra Hendes Verden liggende, hvor denne model var beskrevet:
Samtidig havde Garnudsalg tilbud på Linwool strikkegarn, som jeg har strikket et par bluser i. Der blev købt garn i farven Havtorn. Jeg har anvendt 4 1/2 ngl til jakken.
Strikkefastheden passede ikke helt i højden, så jeg måtte tilføje flere rækker i det runde bærestykke for at få det langt nok.

 knappeæsken indeholdt nogle fine metalknapper, der lige passede til:




søndag den 22. maj 2016

Jolly May Jakke

Jeg har strikket mig en sød sommercardigan i råhvid cottonwool fra garnudsalg.dk. Opskriften er model nummer 169-27 Jolly May Jakke fra Garnstudio.

Kanten består af ca. dobbelt antal masker (ca. 560 masker), og der tages ind af et par omgang, hvorved man får det flotte skød. Men det er rigtig mange masker, der skal strikkes frem og tilbage. Derfor er min lavet lidt kortere. Ærmerne er strikket væsentligt længere. Jeg ved ikke, om der er en fejl i opskriften, men da jeg havde strikket ærmerne 32 cm, som i opskriften, var de kun 3/4 lange. Mine ærmer er derfor strikket ca. 40,5 cm lange. Der er et sødt hulmønster på ryg og ærmer.

Knapperne er fra garnudsalg.dk

Her ses min udgave:




søndag den 26. oktober 2014

Klassisk jakke til mig selv

I maj 2014 begyndte jeg på en jakke til mig selv. Den er strikket i dobbelt garn i sart lyserød - købt hos Rasmilla garn: http://www.rasmilla.dk/product/yndlingsgarn-sart-rosa-1180/

Mønsteret er fundet i en strikkebog, som fulgte med Hendes Verden på et tidspunkt. Der står at den er designet af Garnstudio, men jeg kan ikke finde den på deres hjemmeside.

Jeg strikkede på den i maj, men så gik det lidt i stå i juni/juli pga.  skift af arbejde og sommerferie. Men i august kom jeg igang igen, og her i september fik jeg strikket den færdig. Men den lå stille et par uger, fordi jeg ikke er så vild med at sy strik sammen. Men jeg fik taget tyren ved hornene og nu er den endelig klar til brug. Først havde jeg syet nogle hvide, små knapper i, men efter vask og en enkelt dags brug, fandt jeg ud af, at de var for små, så der blev syet nye i.

Her er den så med de ny knapper:


Og her er diverse billeder af ryg og detaljer:







søndag den 16. marts 2014

Jakke i Italiensk tweed

I efteråret 2013 started jeg på en jakke med sjalskrave. Opskriften er fra Garnstudio (drops extra 0.817) og er egentlig med et mønster i, men jeg har lavet min ensfarvet. Garnet er Italiensk tweed "koks i kulissen" fra Garnudsalg. jeg købte 4 x 250 g og har anvendt ca. 2½ x 250 g. Jeg blev færdig nytårsaften og her er det færdige resultat:


søndag den 11. december 2011

Bolero jakke

Så blev Bolero jakken i brun endelig færdig. Opskriften er fundet på http://www.garnstudio.dk/ og jeg har tidligere strikket en lilla model, som jeg er meget glad for. Denne gang har jeg dog ændret den lidt. Bl.a. er ærmerne gjort kortere og smallere.  Jeg har været i gang siden 01/10-2011, og har holdt pause undervejs. Ærmerne har også været pillet op et par gange, før jeg var tilfreds. Kanten tog lidt tid, for der skal slås 456 masker op. Den er strikket i 1 tråd Rødler Hør/Bomuld 13/4 nm  og 1 tråd Kaffegrums Højlands lammeuld fra http://www.garnudsalg.dk/. Jeg havde købt 500 gram af hver, og der er stadig ca. 1/4 del tilbage. Nu skal jeg bare lige have skyllet den op, og tørret, så den kan blive brugt. Her ses den forfra:




 Og bagfra:



Og en detalje af kanten:


tirsdag den 8. november 2011

Bolero jakke

Der er stadig gang i strikketøjet, selvom der ikke er kommet meget nyt på bloggen på det sidste. Men uanset hvad jeg går i gang med i øjeblikket, så vil det ikke, som jeg vil. Jeg har hele jakkedelen klar, og var godt igang med ærme nr. 2 før jeg fandt ud af, at ærmerne blev for stramme. Og selv om de skal være strammere end på den 1. model, skal den jo også stadig være ok. Så 1½ ærme blev pillet op, og der blev regnet på nye udtagninger. Nu er jeg snart ved at være der. Begge ærmer er nu færdige, så jeg skal bare sy dem på og sy jakken sammen i siderne. Skuldersømmene har jeg klaret ved at strikke dem sammen. Så jeg skal snart have samlet masker op til at strikke den brede kant. Der kommer billeder, når jakken er helt færdig.

fredag den 7. oktober 2011

Bolero jakke i uld, bomuld, hør

Jeg har allerede strikket én af disse i tykt uldgarn i lilla, og jeg er rigtig glad for den:
 Men jeg ville gerne have en lidt mindre tyk, men alligevel varm model. Derfor har jeg hos http://garnudsalg.dk/ købt 500 gram Kaffegrums Højlands lammeuld
(venstre nøgle) og 1 nøgle Rødler Hør/Bomuld 13/4 nm (højre nøgle):


Jeg strikker med 1 tråd af hver på p.5,0 og så passer det med en strikkefasthed på 20 m/10 cm. Her er et udsnit af ryggen, som jeg næsten er færdig med:

Jeg synes at det bliver sådan lidt tweedagtigt med de lyse/mørke brune farver. Garnet er lækkert at strikke med, selvom ulden "dufter" lidt. Eneste ulempe er, at det er vundet på de store spoler, og da jeg ikke har et apparat til at vinde det op i mindre nøgler, så må jeg strikke at de store. Og det betyder at jeg ikke sådan lige hiver strikketøjet med i bus eller metro. Men pyt, når bare resultatet bliver godt, så er det ok. Jeg er jo også så heldig, at jeg denne gang har en færdig model at måle på, og jeg ved allerede, at ærmerne skal være kortere.

søndag den 3. april 2011

Knapper til gul jakke

Så er der fundet 4 knapper til jakken, og jeg synes, at de er ganske søde;0)
Jeg fandt dem hos Wilferts, da jeg var inde og købe garn, og det var svært at vælge. Se de øvrige knapper her: http://www.wilferts.dk/shop/index.php?act=viewProd&productId=229

mandag den 28. marts 2011

Forårsjakken er færdig

Så blev forårsjakken klar. Nu mangler vi bare at få temperaturen med op udenfor, så jeg kan lufte den. Jeg skal bare lige finde 4 små knapper til, og så skal den vaskes en tur. Men ellers er jeg godt tilfreds med resultatet. Her ses den udstrakt:

Og her har jeg forsøgt at hænge den op:

søndag den 13. marts 2011

Forårsjakke (nu med billede)

Alle gode gange 3...

Jeg har nu pillet op 2 gange, og er igang med 3. version af jakken. Men nu er jeg omsider nået op på højde med, hvor jeg var kommet til sidste weekend. Først gang var kanten for stram, og da jeg var startet på nr. 2, fandt jeg ud af, at jeg heldigvis) havde overvurderet mine runde former, og sagtens kunne gå en størrelse ned. Derfor pillede jeg op igen. Men her ses så det foreløbige resultat:

Og her er en detalje af mønsteret:
Garnet er fra Online og hedder "Linie 11, Alpha, farve 40", og er købt hos Therese garn på vesterbrogade i København. Det er en lækker kvalitet af merciseret bomuld, men det koster også ca. 32 kr for 50 g á 104 m

onsdag den 9. marts 2011

Forårsjakke

Jeg er fortsat igang med forårsjakken, men nu har jeg pillet den op! Kanten skulle slås op over 2 pinde for ikke at blive for stram, men jeg troede, at det var nok, hvis jeg bare slog "løst op". Men den gik altså ikke. Kanten bukkede/krøllede, og da det irriterede mig tilstrækkeligt, pillede jeg det hele op. Jeg fik dog slået op og strik ca. 9 pinde igår. Så der er stadig ingen billeder.

mandag den 7. marts 2011

Forårsjakke

Jeg havde jo købt alt for meget Mohairgarn. Dette fik jeg byttet i fredags til noget lækkert merciseret bomuld i en gylden farve. Det skal blive til denne model:

som jeg har fundet på: http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=127&d_id=40&lang=dk
Den tager lidt tid, da der er hulmønster på hver 4. pind, men jeg har da strikket ca. 13 cm i weekenden, så jeg er godt på vej ;0)
Da jeg bedst kan lide at strikke retpinde (og ikke vrangpinde) har jeg sørget for at få mønsteret til at passe med, at der skal strikkes: 1 mønsterpind (retsiden), 1 retpind (vrangsiden), 1 retpind (retsiden) og 1 vrangpind (vrangsiden).

Der kommer billede ind af garn og projekt, når jeg er kommet lidt længere.

mandag den 31. januar 2011

Bolerojakke

Så blev bolerojakken klar. Nu skal den bare vaskes (i hånden) og tørres. Kanten var lidt sej at komme igennem. Jeg startede med at sy ryg- og forstykkerne sammen. Dog blev skuldrene strikket sammen - det synes jeg er pænest. Så samlede jeg 456 m op langs alle kanter og begyndte på ribben. Til sidst syede jeg ærmerne i. Jeg er glad for, at jeg ventede med ærmerne, da den var tung at sidde med. Der tages nemlig ud af flere omgange, så den ender med ca. 608 m. Og her ser I så det færdige resultat:
 Og her er lidt flere billeder:

onsdag den 19. januar 2011

Bolerojakke

I efteråret begyndte jeg på en vest i Pisco garn. Der var strikket ca. 20 cm i halvpatent. Men så fik jeg nok. Jeg synes ikke, at garnet passer til den model. Der er mange "klumper" på garnet, hvilket kan være fint nok. Men det ser ikke pænt ud i halvpatent. Derfor er det pillet op, og jeg er nu startet på en bolerojakke, som jeg har fundet opskrift til på garnstudio: http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=91&d_id=8&lang=dk
Jeg laver den ensfarvet (lyng), og jeg har strikket ryg, forstykker og 1 ærme.
Billede følger, når der er lidt mere at se på, men ellers kan I få en ide til det fra garnstudios side:
Jeg er lidt spændt på om kanten bliver træls. Der er vist over 500 masker! Nå, men på det tidspunkt glæder jeg mig nok også at få den færdig.

søndag den 21. juni 2009

strikket jakke - nu med billede

Her er så jakken :


Jeg er rigtig glad for den og har haft den på både til en kortærmet T-shirt og en hvid skjorte. Selvom farven er lidt fersk, er det ok, da jeg så kan tillade mig at have noget kulørt på indenunder.
Her er en detalje med knapperne, som jeg fandt i Panduro hobby:









fredag den 24. april 2009

strikket jakke med korte ærmer

Det næste projekt bliver denne jakke, som jeg har fundet opskriften til her:
http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=111&d_id=7&lang=dk

Det er en kortærmet sommerjakke i silkealpakka. Den er med retstrikkede kanter, men det er jeg ikke så meget til, så jeg har besluttet at udskifte retstrikken med dobbelt perlestrik istedet for.

Desværre kunne jeg ikke få silkealpakka hos Sommerfuglen, så jeg har købt dette lækre garn i sandfarvet istedet for:
Som sædvanlig skal jeg også gå en hel pindestørrelse op, fordi jeg strikker så stramt, så strikkeprøven på pinde 5,5 passede godt. Jakken strikkes frem og tilbage, så de mange masker blev slået op igår, og jeg fik strikket 5 pinde.








tirsdag den 1. januar 2008

lidt til mig selv og lidt til manden...

aug.-dec. 2006:

Den sennepsgule slå-om jakke i silketweed blev færdig i aug.2006 og skulle egentlig have været en sweater, men det blev ikke pænt, så jeg startede forfra:

Den beige sweater fra aug.2006 til mig selv er i 60% bomuld/40%hør og er med brede ribkanter:
Den grønne sweater i Cosy Wool skulle egentlig have været med mønster foroven, men da jeg strikker meget fast, kunne jeg ikke få det til at se pænt ud. Det blev derfor til striber istedet:
Huen i norsk mønster blev færdig i okt. 2006. Det er et bestillingsarbejde til min mand. Mønsteret fandt vi på http://www.garnstudio.dk/. Den er strikket i uldgarn og er meget varm, da man først strikker en ombukningskant svarende til mønsteret:


Min mand fik også denne uldsweater i Guernsey mønster. Der er mønster på ærmer og bærestykke. Jeg endte med at klippe en del af ribben op og pille den op nedefra, da jeg syntes at den var blevet for kort. Det gør jeg aldrig igen! Det tog 100 år at pille hver række op. Men til sidst blev jeg færdig og ribben kunne strikkes længere. Her er detalje fra bærstykket:

background