torsdag den 26. august 2010

Karklude

Som tidligere lovet er her lidt billeder af seneste karklud i gult med grøn kant:


Og her er et billede af noget af den foreløbige produktion (de er der ikke allesammen, da nogle af dem, er til vask):

Sokker

Sokkerne er også blevet klar, og jeg synes selv, at de er blevet meget søde. Jeg har jo i første omgang droppet mønsterstrikken i det tidligere viste mønster. Men det her fungerer også fint. Eneste tricky ting er at man skal huske at starte hælklappen ½ omgang før på venstre sok, så siden, hvor man fører garnet med ned, kommer til at ligge på indersiden. Her ses det færdige resultat:

Restepude

Så blev puden færdig på ca. 1 uge. Men der skulle have være strikket en knaphuskant, som skulle være dobbelt dvs. med knaphuller i både ombuk og kant. Desværre kom jeg til kun at lave knaphuller i ombukskanten! Og eftersom jeg startede med ombukkanten, kan jeg ikke lave det om. Så nu bliver puden i stedet en sofapude, og jeg må igang igen. Heldigvis har jeg stadig en del strømpegarnsrester til overs.

tirsdag den 17. august 2010

Mere restestrik

Jeg har 6 plastikkasser med restegarn, som jeg stadig forsøger at få brugt op. Så nu har jeg taget mig sammen og er startet på min 4. stolepude af strømpegarnsrester. Der skulle slås 206 masker op og strikkes en knaphulskant i starten, og det havde jeg åbenbart lidt svært ved. Men nu er jeg godt i gang med selve puden.

I weekenden blev der også tid til at få ryddet lidt op i opskrifterne, så der røg et stort bundt ud.

Desuden fik jeg afprøvet nogle hæklemønstre. Jeg har stadig en drøm op at hækle et sengetæppe i "bedstemors blomsterhave" efter opskrift fra http://www.loehmann.dk/haekling/ (mønster ligger under opskrifter, hele tæpper). Jeg tænkte at jeg måske kan anvende nogle af resterne her. Så jeg hæklede en blomst i uldgarn og en i bomuldsgarn på pindenr. 5,0. Og heldigvis blev de lige store, så nu skal jeg bare i gang. Jeg synes dog at den i bomuld blev lidt "tynd", så jeg overvejer også at lave en prøve på pinde 4,5 og 4,0. Nu må vi se.

Jeg har dog også gang i endnu en køkkenhåndklæde i turkist garn, og har fået smidt endnu en karklud af pindende. For variationens skyld blev den strikket i gult og fik en fin hæklet kant på.

Der kommer billeder herinde snarest.

søndag den 8. august 2010

sokker - efter engelsk opskrift

Det er efter en opskrift på folk socks, fra en bog jeg havde købt. Der indgår 5 forskellige farver, og hælen skal først strikkes til sidst. Her ses den tråd, der skal blive til hælen:

Og her er så hullet, efter at tråden er pillet ud:

Endelig den færdige sok med bondehælen strikket índ:


Jeg er dog ikke helt tilfreds med resultatet, så jeg overvejer lige inden jeg går igang igen. Foden er blevet lidt for kort, og selve sokken måtte også gerne være lidt længere.

Pude til vindue er nu færdig

Tadada... Så  lykkedes det at få gjort den færdig, og den passer da fint til vinduet, ikke?

background