søndag den 29. juni 2008

Forårstrøje og gardiner

Vi har haft travlt med at male og bytte værelser i vores lejlighed. Datteren er jo snart 12½ og vil gerne have et teenageværelse. Det krævede bl.a. også nye gardiner - så selvom jeg ikke er en ørn til at sy, måtte jeg igang med symaskinen. Det blev til disse silketaftgardiner i 2 x 1½bane. De er meget flottere i virkeligheden og passer til det Harry Potter-image, der præger værelset lige nu:
Har dog også haft travlt med at blive grundigt træt af forårstrøjen - så meget, at jeg har valgt at pille den op og starte på noget andet. Og det var godt det samme, for da jeg pillede den af rundpinden, kunne jeg se, at den var blevet alt for stor! Der var vist en strikkeprøve, som ikke helt var ok ;0)
Nå, men garnet skal jo bruges til noget fornuftigt, så jeg har kastet mig over denne bluse fra samme strikkehæfte fra Hendes Verden. Hulmønsteret var imidlertid meget drilsk, når der blev strikket på rundpind, så efter et par forsøg, har jeg bestemt mig for at strikke hver halvdel for sig. Her ses det foreløbige resultat:

torsdag den 19. juni 2008

Håndarbejsnyt

Ja, det er jo ikke meget jeg får skrevet herinde for tiden, men det er ikke fordi jeg ikke har noget håndarbejde igang! Vi har været en uge på Kreta og nydt det gode vejr, hinanden og den dejlige græske mad. Og der blev broderet flittigt ved swimmingpoolen, når jeg ikke var i. Jeg nåede en bort med hjerter og en halv bort med blomster. Og efter vi kom hjem fortsatte jeg, så nu er den faktisk blevet helt færdig. Der kommer et billede ind, når jeg har fået gjort den klar til brug.

Derudover er der blevet strikket en karklud. Og jeg er begyndt igen på denne poncho. Der skal strikkes ca. 180 firkanter, og jeg var gået i stå ved ca. 63. Nu er jeg nået op på 86, så der er under 100 firkanter tilbage ;0)
Her er et gammelt foto, der kommer et nyt ind snarest:

background