mandag den 24. august 2009

Bogmærker - tiger og løve

Så er begge bogmærker syet færdig og klar til brug. Det har taget ca. 1 uge at sy hvert bogmærke:


For også at have lidt til at nørkle med under tv-kigningen, er jeg gået igang med en taske af restegarn. Desuden har jeg modtaget den store broderipakke, men jeg er pt. lammet af, at juletræstæppet skal klippes til og have kantbånd på, inden jeg går igang med broderiet! Jeg er ikke vild med at sy på symaskine, og sidste gang jeg havde gang i den, drillede den mig. Nå, men jeg må jo bare se at komme igang.
Ellers har jeg holdt store oprydningsdag i håndbarbejdskasserne. Der røg et sjal i dominostrik, som jeg ikke gider strikke endnu 86 firkanter til. En række gamle hæklefirkanter røg samme vej. En grydelap med garn som jeg ikke kan huske opskriften til røg også ud. Derudover smed jeg diverse garnnøgler ud. Det fik bund i projekterne, men der er stadig 7 plastikkasser med restegarn, som jeg ikke nænner at kassere. Jeg må bare igang med projekter af rester fremover.


background