I sommerferien startede jeg på en ny taske/pose til min Ipad. Denne model passer lidt bedre en den første i entrelac strik, og jeg synes, at den er blevet god. Opskriften er hjemmelavet. Jeg har målt ipad'en og lavet strikkeprøve. Det er glatstrik på de store flader, og i siderne har jeg strikket 1 vr, 5 m perlestrik, 1 vr. Det gør den lidt mere elastisk. Jeg har strikket 7 rækker perlestrik foroven og strikket et knaphul ind. Derpå har jeg forsynet den med en sød træknap:
Viser opslag med etiketten Ipad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ipad. Vis alle opslag
mandag den 6. august 2012
søndag den 29. juli 2012
Ipadtaske i entrelac/neverkont
Så er tasken helt færdig. Farverne er blevet flotte, men den er blevet lidt skæv, fordi jeg (måske?) er kommet til at strikke en ½ række ekstra? Jeg ved det ikke. Jeg kunne ikke se det, da den var uvasket/ufiltet. Men nu er den vasket mange gange, og den er slet ikke blevet så filtet, som jeg troede. Jeg prøvede først forsigtigt med en gang håndvask med masser af sæbe. Derpå fik den en tur på 30 grader i vaskemaskinen, og til sidst en tur på 40 grader. Den er blevet pænere i strukturen og ujævnhederne, som der naturligt opstår ved neverkontstrik, er blevet pæne. Men den er ikke blevet mindre. Ipad'en kan stadig ligge på den lange led i den. Derfor har jeg bestemt mig til, at den i stedet skal anvendes som håndarbejdspose. Her er et par billeder af tasken/posen:

søndag den 24. juni 2012
Ipad taske i neverkont/entrelac teknik
Jeg har længe leget med tanken om at strikke en taske til Ipad'en i stedet for de kedelige tasker, som man kan købe. Den skal være anderledes, så nu har jeg købt et nøgle Noro Kureyon strømpegarn, og har kastet mig ud i entrelac/neverkont strik. Det har jeg ikke prøvet før. Jeg måtte pille første forsøg op, da jeg var kommet til at sno det. Men så slog jeg bare op med specialopslag, så den blev strikket sammen i bunden, og så kører det bare derudaf. Jeg er lidt spændt på resultatet. Foreløbig er den mest pastel på den ene side, og i røde toner på den anden, men jeg må se, hvad der sker, når jeg er kommet lidt længere. Når den engang er færdig, har jeg tænkt mig at filte den let, og forsyne den med er for. Her ses det forløbige resultat:
Abonner på:
Opslag (Atom)

