søndag den 3. april 2011

Dækkeservietter, hæklede

Som I måske har læst i de forrige indlæg, var jeg i Wilferts i fredags og købte knapper og hæklebog. Men den egentlige grund var, at jeg skulle bruge noget tykt bomuldsgarn til disse dækkeservietter: http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=0&d_id=544&lang=dk

Jeg kunne ikke helt finde tre farver, der matchede, og jeg gider ikke lave dem i påskefarver, da jeg gerne vil kunne bruge dem hele året. Men jeg faldt for disse to:
 Jeg skal lave 3 stk, så det blev til mere end de 2 nøgler, I kan se her. Bunden bliver blå og kanten skal så være grøn. Her er det foreløbige resultat:

Vaskeklud, hæklet

Jeg er "between big projects", så der er dykket ned i resterne. Jeg er rigtig glad for den strikkede vaskeklud, så nu har jeg også hæklet en i halvestangmasker:

Nye bøger

Hæklede gaver har jeg kigget på et stykke tid, men den lå og fristede på disken hos Wilferts, og da jeg jo har købt nye hæklenåle, skal de jo også bruges:
De to engelske bøger nedenfor er bestilt hos Saxo, sammen med nogle bøger til min datter. Det er begge strikkebøger. Jeg er vild med Kaffe Fassets farver, og Nicky Epstein står i forvejen i mit lille håndarbejdsbibliotek:


Knapper til gul jakke

Så er der fundet 4 knapper til jakken, og jeg synes, at de er ganske søde;0)
Jeg fandt dem hos Wilferts, da jeg var inde og købe garn, og det var svært at vælge. Se de øvrige knapper her: http://www.wilferts.dk/shop/index.php?act=viewProd&productId=229

background