mandag den 27. oktober 2008

Pulsvarmere

Jeg har lovet 2 søde kolleger, at jeg ville strikke et par pulsvarmere til dem. Derfor er jeg nu gået i gang med 2 par. Jeg har nogle strømpegarnsrester i denne flotte blå farve, så her er den første af dem klar:

Strikket tørklæde

Så fik jeg endelig taget mig sammen og fik strikket det sidste færdigt på tørklædet - selvom hulmønsteret var begyndt at kede mig. Her er en detalje: Og her er tørklædet i fuld længde. Tørklædet er i samme bomuldsgarn, som en hulmønstret cardigan som jeg tidligere har strikket. Og jeg glæder mig meget til at have dem begge på samtidig.


strikket filtet taske

Ja, så er den strikkede taske blevet filtet ved 40 grader sammen med nogle håndklæder. Jeg synes ikke, at den er krøbet helt nok, så jeg overvejer om jeg tør give den en tur mere: Den så sådan her ud før vask:
Og her er det lækre garn. Jeg strikker ret fast, og ifølge opskriften skulle den kunne være blevet noget større. Men jeg gad ikke lave strikkeprøve, når det bare var en taske. Det endte så med, at jeg måtte trevle lidt af tasken op, for at have nok garn til handkene, men den er nu blevet fin alligevel.



søndag den 19. oktober 2008

Patchworkpude

Jeg startede for et godt stykke tid siden på disse patchworkfirkanter. Nu er jeg blevet færdig, og puden er endt som dette:
Jeg har strikket 9 firkanter til forsiden og 1 stor firkant til bagsiden: Jeg tror projektet også vil egne sig godt til restegarner. Jeg har hæklet en lille blonde/muslingekant rundt om puden og lukket den med hæklede bånde. Se detaljer nedenfor:


hæklet tørklæde i norogarn

Har haft et par feriedage, så der blev overskud til at få hæklet noget af Norogarnet. Garnet er virkelig lækkert, jeg er glad for de flotte farveskift undervejs. Det blev til dette hæklede tørklæde:
Det er hæklet på pindnr.6,0 i et muslinge/stangmaskemønster. Det passede heldigvis med at de 2 nøgler garn jeg havde købt, passede til et tørklæde på ca. 140 cm. Her ses det i fuld længde:
Og her er lidt detaljer:

onsdag den 8. oktober 2008

Efterår i byen og søde marsvin

Et slet ikke håndarbejdsrelateret indlæg!
Tænkte at I lige skulle se, at det også kan være flot efterår inde i storbyen:
Og se lige datterens marsvin - et sjældent øjeblik, hvor de gider putte sammen:

background