fredag den 19. august 2011

Vest og garn fra Garnudsalg.dk

Jeg har tidligere på bloggen vist denne vest fra Strikkemagasinet, som jeg gerne ville have haft strikket i det vedlagte garn Pisco. Men det opgav jeg, fordi det blev for tykt. Garnet er i stedet anvendt til en bolerojakke.
 Men jeg har ikke helt opgivet modellen, og efter at have "oset" inde på http://www.garnudsalg.dk/ har jeg bl.a. købt 500 gram af dette lækre garn i Babyalpacca/bomuld. Efter et par strikkeprøver er jeg nu i gang på p.5,0. Der kommer billeder herinde af resultatet, når der er noget at kigge på ;0)

torsdag den 11. august 2011

hækling: Firkanter (cirkler), hynde og grydelapper

Datteren har været 3 uger på sprogrejse i LA, California, og har haft lånt kameraet med. Derfor har jeg ikke rigtigt været så meget herinde. Men det betyder ikke, at der ikke er produceret håndarbejde. Jeg har forsøgt at illustrere det med mobilbilleder i stedet. De bliver ikke helt så gode, men det må være ok.

For det første har jeg kastet mig over projekt sengetæppe. Jeg er derfor gået i gang med en større produktion af multifarvede cirkler, der tilsidst skal forsynes med en hvid kant, så de bliver firkantede, og så vil jeg sy dem sammen, så det bliver lidt mere holdbart. De er udarbejdet efter de mønstre, der er vist tidligere på bloggen. Her er et par udvalgte fotos af cirklerne:

 Jeg havde også noget tykt bomuldsgarn tilovers, så de blev omsat til et par grydelapper i det mønster jeg pt. også synes godt om:
 Endelig har jeg hæklet en hynde. Den er hæklet på pinde 6,0 i tykt uldgarn og er udført efter et mønster til en lysedyg, men den er altså ca. 36 cm i diameter. Den har jeg taget med på arbejde, for vores spisestole i frokoststuen er meget kolde om vinteren, og så kan jeg jo komme til at sidde lidt lunt i frokostpausen:

Symaskinen

Jeg må hellere starte med at sige, at jeg ikke er nogen sy-haj - snarere en sy-novice. Jeg har derfor aldrig før selv købt en symaskine fra ny af, men har levet med gamle, udtjente modeller fra familien. Først en med håndsving, og derpå en elektrisk 60'er model, som desværre til sidst gik i stykker. Derfor købte jeg for ca. 1 ½ år siden min første symaskine selv. Jeg havde nemlig et par gardiner, der skulle lægges op. De var klar med knappenåle og det hele, men som sagt brød den gamle maskine sammen midt i processen. Glad og fro hentede jeg nyerhvervelsen, men kun for at blive fuldstændig handlingslammet, da jeg så brugsanvisningen. Det var en scannet version i så dårligt tryk, at jeg knap kunne se teksten og ikke kunne se figurer/billeder. Jeg henvendte mig til Nettorvet, hvor jeg havde købt maskinen, men hørte aldrig noget. Derefter henvendte jeg mig til forhandleren i Holland, og de sendte en (lidt) mere læsevenlig version. Men det var åbenbart ikke nok til at jeg kunne komme igang. Men nu tænkte jeg, at det skulle være løgn, så tada... her i weekenden fik jeg først sat mig ind i brugen af den om lørdagen og søndag fik jeg endelig syet gardinerne.

background