søndag den 8. december 2013

snemand (snepige), mobil taske

Min gamle mobil skulle også iklædes lidt nyt vinter/jule dress. Inspireret af en hæklet en af slagsen på Pinterest, er der derfor blevet kreeret en lille snemandspige. Opskriften er min egen, og er fundet på hen af vejen, så den passer til min mobil. Jeg er selv ret tilfreds med hende. Hun er kreeret i bomulds- og strømpegarn.

søndag den 24. november 2013

Vanter til mig selv

Mine gamle (hvide!) vanter var lidt slidte, så jeg trængte til et par nye. I min strikkebog "Fair Isle Knitting" af Alice Starmore fandt jeg opskriften på et par flotte vanter. De var i mange farver, men jeg valgte kun at bruge 2. De er strikket i tyndt strømpegarn fra Superbrugsen på pinde 2,5. Jeg er rigtig glad for resultatet, selvom det ikke var "tv-strik" og der skulle tælles en del.



julegave til arbejdet

Så er det snart juletid igen. Vi har en tradition på arbejdet, hvor vi hver især medbringer en gave til ca. 30 kr. Så trækker vi en heldig vinder hver dag, som får lov til at vælge én af gaverne. Jeg havde nogle hjemmelavede juleting med sidste år, og besluttede mig for at det ville jeg igen. Så det blev til disse 3 ting:


Grankoglen har jeg fundet hos http://yarnfreak-blog.blogspot.dk/2012/12/diy-hklede-grankogler.html. Tusind tak for opskriften.


Det lille søde juletræ har jeg fundet hos: http://migogmaya.blogspot.dk/2012/12/opskrift-pa-hklede-juletrer.html. Jeg har pimpet det op med nogle guldperler.

Men gaven skal jo også pakkes ind og det skal ikke være kedeligt. Så jeg hæklede lige et par kristtorn blade som jeg har fundet hos Attic24: http://attic24.typepad.com/weblog/holly-leaves.html (thank you, Lucy).
De er syet sammen med en knap fra knapkassen samt et pyntebånd, som jeg har købt hos Panduro. Beklager det uskarpe billede, men det var lidt svært at få det pænt. Men helhedsindtrykket er pænt i virkeligheden.

Grydelapper til kollega


Jeg har tidligere lavet et par af disse grydelapper i african flower mønster til et håndarbejdssalg på mit arbejde. De blev købt af én af mine søde kolleger, og har været flittigt brugt. Da hun for et stykke tid siden kom og spurgte om jeg ville lave et par mere, fordi hendes søn er begyndt at lave mad, kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej. Eftersom det var til hendes søn, valgte jeg denne gang de blå nuancer. De er ens på begge sider, og er foret med lag, der gør at man ikke brænder fingrene, når man bruger dem.

søndag den 15. september 2013

Trøje med snoninger

Jeg har siden 28.02 i år været igang med en trøje med snoninger til mig selv. Der har været en længere pause i sommers, hvor jeg ikke rigtig gad/havde tid til den, da det er et stort tællearbejde med alle snoningerne og hulmønstrene. Men i august tog jeg mig sammen og fik strikket videre på den. Der er hæftet ende og syet sammen i går, og i dag er den så forsynet med knapper. Linket er her: http://www.hendesverden.dk/handarbejde/strik/Troje-med-snoninger/
Jeg har strikket den i Drops Cotton Viskose i en flot gylden farve. Knapperne har jeg fundet hos Panduro hobby. Og her er den så. Først set fra forsiden:
 
 Og så set  på bagsiden:
 Ærmerne er uden snoninger, men der er et fint hulmønster:
Her er et (lidt sløret billede) af knapperne. De passer helt perfekt, for der et gyldent mønster på.


Nu hænger den og tørrer. Den har bare at tørre hurtigt, så jeg kan få den på :-)

Babykjole til kollega


En af mine søde kolleger venter sig til januar næste år. Jeg spurgte om hun havde mange, der strikkede til den lille ny. Det var der ikke. Så derfor skyndte jeg mig at slå til. Jeg har strikket en lille babykjole (ja, hun venter en pige) i lyserødt bomuldsgarn i str. 0-2 mdr. Opskriften er fra Ravelry, Cello Knits (Erika Westerkop), og modellen hedder Sapphire (link: http://www.ravelry.com/patterns/library/sapphire-3 Thanks to Erika). Jeg er ikke så god til engelske strikkeopskrifter, så jeg fandt et andet hulmønster til strikkedelen. Jeg synes også at den blev lige smal nok i strikkedelen, så der tog jeg 18 m ekstra ud. Men ellers synes jeg, at den ligner meget godt. Nu skal den lige vaskes, og så er den klar.

søndag den 30. juni 2013

Igangværende projekter

Jeg er desuden i gang med lidt småprojekter. Bl.a. dette køkkenhåndklæde i merciseret bomuld:
 Samt denne blomst, som jeg skal forsøge at stive, når den en gang er færdig. Inspirationen til den er fundet hos Attic24 (http://attic24.typepad.com/) og hos Olava (http://olavas.blogspot.pt/). Jeg mangler stadig en lille cirkel og et hjerte. Desuden skal det stives (med lim, hvis jeg kan finde ud af det) og pyntes med perler etc. Det er planen, at det også skal ind og hænge på kontoret.


Pude

Jeg har hæklet firkanter i et stykke tid af alle resterne. Opskriften har jeg fundet her:http://lemondedesucrette.wordpress.com/
Først havde jeg regnet mig frem til at jeg skulle bruge 80 firkanter, men da jeg fik målt igen, kunne jeg se, at jeg kunne nøjes med 50 stk. De er nu hæklet sammen (i den bagerste lænke på bagsiden), og er blevet til at dejlig pude. Her er først et billede af de 2 sider uden puden i:

 Og så 3 billeder, hvor puden er sat i:




background