mandag den 28. marts 2011

Forårsjakken er færdig

Så blev forårsjakken klar. Nu mangler vi bare at få temperaturen med op udenfor, så jeg kan lufte den. Jeg skal bare lige finde 4 små knapper til, og så skal den vaskes en tur. Men ellers er jeg godt tilfreds med resultatet. Her ses den udstrakt:

Og her har jeg forsøgt at hænge den op:

søndag den 13. marts 2011

Forårsjakke (nu med billede)

Alle gode gange 3...

Jeg har nu pillet op 2 gange, og er igang med 3. version af jakken. Men nu er jeg omsider nået op på højde med, hvor jeg var kommet til sidste weekend. Først gang var kanten for stram, og da jeg var startet på nr. 2, fandt jeg ud af, at jeg heldigvis) havde overvurderet mine runde former, og sagtens kunne gå en størrelse ned. Derfor pillede jeg op igen. Men her ses så det foreløbige resultat:

Og her er en detalje af mønsteret:
Garnet er fra Online og hedder "Linie 11, Alpha, farve 40", og er købt hos Therese garn på vesterbrogade i København. Det er en lækker kvalitet af merciseret bomuld, men det koster også ca. 32 kr for 50 g á 104 m

onsdag den 9. marts 2011

Forårsjakke

Jeg er fortsat igang med forårsjakken, men nu har jeg pillet den op! Kanten skulle slås op over 2 pinde for ikke at blive for stram, men jeg troede, at det var nok, hvis jeg bare slog "løst op". Men den gik altså ikke. Kanten bukkede/krøllede, og da det irriterede mig tilstrækkeligt, pillede jeg det hele op. Jeg fik dog slået op og strik ca. 9 pinde igår. Så der er stadig ingen billeder.

mandag den 7. marts 2011

Forårsjakke

Jeg havde jo købt alt for meget Mohairgarn. Dette fik jeg byttet i fredags til noget lækkert merciseret bomuld i en gylden farve. Det skal blive til denne model:

som jeg har fundet på: http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=127&d_id=40&lang=dk
Den tager lidt tid, da der er hulmønster på hver 4. pind, men jeg har da strikket ca. 13 cm i weekenden, så jeg er godt på vej ;0)
Da jeg bedst kan lide at strikke retpinde (og ikke vrangpinde) har jeg sørget for at få mønsteret til at passe med, at der skal strikkes: 1 mønsterpind (retsiden), 1 retpind (vrangsiden), 1 retpind (retsiden) og 1 vrangpind (vrangsiden).

Der kommer billede ind af garn og projekt, når jeg er kommet lidt længere.

mandag den 28. februar 2011

Vaskeklud

Da bolerojakken og vesten nu er færdige, er jeg igen "imellem projekter". Det kan jeg ikke holde ud, så det blev til en vaskeklud i restestrik. Nu vil jeg lige teste den, og hvis jeg bliver lige så glad for en strikket vaskeklud, som jeg er for mine strikkede karklude, skal der flere på pindende. Her det færdige resultat. Mønsteret er det sædvanlige i uelastik rib, med en musetakkant i kontrastfarve:

Vest, mohairgarn

Jeg havde forelsket mig i denne vest fra Hendes Verden, http://www.hendesverden.dk/handarbejde/strik/gron-vest-med-hulmonstret-barestykke/

Men jeg ville egentlig helst have den i en lukket model. Derfor købte jeg noget Kitten mohairgarn i lilla, og regnede ud, hvordan jeg kunne få mønstret foroven til at passe. I skal dog passe på, hvis I følger opskriften. Her står der nemlig at man skal bruge f.eks. 6 ngl  fra Mohair by Canard, og så oplyser de, at 100 g= 350 m. Det misforstod jeg, da jeg så troede at jeg skulle have 6 nøgler garn a 350 m. Derfor købte jeg 12 ngl. kitten mohair a 165 m, og jeg brugte kun 3½ nøgle garn. Heldigvis kan de resterende 8 nøgler byttes, så det skal jeg have gjort. Jeg har modificeret opskriften lid. Den skulle have været i omvendt glat forneden, men det er jeg ikke så vild med, så jeg strikkede glatstrikning indtil ærmegabet. Derefter fulgte jeg opskriften med hulmønster/rib Nå, men resultatet blev nu meget tilfredsstillende: 

 Og her er en detalje af hulmønsteret foroven:

Out of topic, Gran canaria

Har lige tilbragt en dejlig uge med familien på sydspidsen af Gran Canaria. Det var dejligt at komme lidt ned til solen. Her ses den bygning, hvor vores værelse lå:
 Her er et morgenvue fra altanen. Se lige de flotte bølger:
 Og et aftenvue fra altanen. Helt ude i baggrunden ses det flotte fyrtårn:
 Det var lidt surrealistisk at høre solsortesang fra palmerne. Men det var dejligt ;0)

mandag den 7. februar 2011

Opskrift på hæklet firkant

Christine og andre, har spurgt om opskriften på den hæklede firkant. Jeg har fundet den rundt omkring på nettet. Bl.a. hos http://www.slagtenhelligko.dk/. Der ligger også mange gode illustrative instruktioner på nettet. Men her er min "fortolkning" af opskriften til fri afbenyttelse:

Hæklet firkant:

1. farve:
Start 5 lm, som samles til en ring med en km.
1.omg: 4 lm,  1 stgm + 1 lm  . Gentag fra  til  11 gange. Slut med 1 km. Bryd garnet og hæft.
2. farve (2.omg.): Start i én af luftmaskebuerne: 3 lm(= 1 stgm), 1 stgm, 1 lm,  2 stgm, 1 lm  i de resterende 11 luftmaskebuer. Slut med 1 km i 3. lm. (= 12 grupper med 2 stgm.)
3. farve (3. omg):Start i én af luftmaskebuerne: 3 lm (= 1 stgm), 2 stgm, 1 lm,  3 stgm, 1 lm  i de næste 11 luftmaskebuer. Slut med 1 km i 3. lm. (= 12 grupper med 3 stgm).
4. farve (4. omg.): Start i én af luftmaskebuerne: 4 lm (= 1 dbstgm), 1 dbstgm, 3 lm, 2 dstgm (= 1. hjørne),  1 lm (2 stgm, 1 lm, 2 stgm) i næste lm-bue, 1 lm, (2 stgm, 1lm, 2 stgm) i næste lm-bue, 2 dbstgm, 3 lm, 2 dbstgm (= 2. hjørne) . Gentag fra  til  2 gange til alle 4. hjørner er hæklet. Slut med 1 lm, (2 stgm, 1 lm, 2 stgm) i de 2 næste lm-buer, 1 lm. Slut med 1 km i 4 lm.

God fornøjelse!

background