onsdag den 9. marts 2011
Forårsjakke
Jeg er fortsat igang med forårsjakken, men nu har jeg pillet den op! Kanten skulle slås op over 2 pinde for ikke at blive for stram, men jeg troede, at det var nok, hvis jeg bare slog "løst op". Men den gik altså ikke. Kanten bukkede/krøllede, og da det irriterede mig tilstrækkeligt, pillede jeg det hele op. Jeg fik dog slået op og strik ca. 9 pinde igår. Så der er stadig ingen billeder.
mandag den 7. marts 2011
Forårsjakke
Jeg havde jo købt alt for meget Mohairgarn. Dette fik jeg byttet i fredags til noget lækkert merciseret bomuld i en gylden farve. Det skal blive til denne model:
Den tager lidt tid, da der er hulmønster på hver 4. pind, men jeg har da strikket ca. 13 cm i weekenden, så jeg er godt på vej ;0)
Da jeg bedst kan lide at strikke retpinde (og ikke vrangpinde) har jeg sørget for at få mønsteret til at passe med, at der skal strikkes: 1 mønsterpind (retsiden), 1 retpind (vrangsiden), 1 retpind (retsiden) og 1 vrangpind (vrangsiden).
Der kommer billede ind af garn og projekt, når jeg er kommet lidt længere.
mandag den 28. februar 2011
Vaskeklud
Da bolerojakken og vesten nu er færdige, er jeg igen "imellem projekter". Det kan jeg ikke holde ud, så det blev til en vaskeklud i restestrik. Nu vil jeg lige teste den, og hvis jeg bliver lige så glad for en strikket vaskeklud, som jeg er for mine strikkede karklude, skal der flere på pindende. Her det færdige resultat. Mønsteret er det sædvanlige i uelastik rib, med en musetakkant i kontrastfarve:
Vest, mohairgarn
Jeg havde forelsket mig i denne vest fra Hendes Verden, http://www.hendesverden.dk/handarbejde/strik/gron-vest-med-hulmonstret-barestykke/

Men jeg ville egentlig helst have den i en lukket model. Derfor købte jeg noget Kitten mohairgarn i lilla, og regnede ud, hvordan jeg kunne få mønstret foroven til at passe. I skal dog passe på, hvis I følger opskriften. Her står der nemlig at man skal bruge f.eks. 6 ngl fra Mohair by Canard, og så oplyser de, at 100 g= 350 m. Det misforstod jeg, da jeg så troede at jeg skulle have 6 nøgler garn a 350 m. Derfor købte jeg 12 ngl. kitten mohair a 165 m, og jeg brugte kun 3½ nøgle garn. Heldigvis kan de resterende 8 nøgler byttes, så det skal jeg have gjort. Jeg har modificeret opskriften lid. Den skulle have været i omvendt glat forneden, men det er jeg ikke så vild med, så jeg strikkede glatstrikning indtil ærmegabet. Derefter fulgte jeg opskriften med hulmønster/rib Nå, men resultatet blev nu meget tilfredsstillende:
Out of topic, Gran canaria
Har lige tilbragt en dejlig uge med familien på sydspidsen af Gran Canaria. Det var dejligt at komme lidt ned til solen. Her ses den bygning, hvor vores værelse lå:
Her er et morgenvue fra altanen. Se lige de flotte bølger:Og et aftenvue fra altanen. Helt ude i baggrunden ses det flotte fyrtårn:
Det var lidt surrealistisk at høre solsortesang fra palmerne. Men det var dejligt ;0)
mandag den 7. februar 2011
Opskrift på hæklet firkant
Christine og andre, har spurgt om opskriften på den hæklede firkant. Jeg har fundet den rundt omkring på nettet. Bl.a. hos http://www.slagtenhelligko.dk/. Der ligger også mange gode illustrative instruktioner på nettet. Men her er min "fortolkning" af opskriften til fri afbenyttelse:
Hæklet firkant:
1. farve:
Start 5 lm, som samles til en ring med en km.
1.omg: 4 lm, 1 stgm + 1 lm . Gentag fra til 11 gange. Slut med 1 km. Bryd garnet og hæft.
2. farve (2.omg.): Start i én af luftmaskebuerne: 3 lm(= 1 stgm), 1 stgm, 1 lm, 2 stgm, 1 lm i de resterende 11 luftmaskebuer. Slut med 1 km i 3. lm. (= 12 grupper med 2 stgm.)
3. farve (3. omg):Start i én af luftmaskebuerne: 3 lm (= 1 stgm), 2 stgm, 1 lm, 3 stgm, 1 lm i de næste 11 luftmaskebuer. Slut med 1 km i 3. lm. (= 12 grupper med 3 stgm).
4. farve (4. omg.): Start i én af luftmaskebuerne: 4 lm (= 1 dbstgm), 1 dbstgm, 3 lm, 2 dstgm (= 1. hjørne), 1 lm (2 stgm, 1 lm, 2 stgm) i næste lm-bue, 1 lm, (2 stgm, 1lm, 2 stgm) i næste lm-bue, 2 dbstgm, 3 lm, 2 dbstgm (= 2. hjørne) . Gentag fra til 2 gange til alle 4. hjørner er hæklet. Slut med 1 lm, (2 stgm, 1 lm, 2 stgm) i de 2 næste lm-buer, 1 lm. Slut med 1 km i 4 lm.
God fornøjelse!
Hæklet firkant:
1. farve:
Start 5 lm, som samles til en ring med en km.
1.omg: 4 lm, 1 stgm + 1 lm . Gentag fra til 11 gange. Slut med 1 km. Bryd garnet og hæft.
2. farve (2.omg.): Start i én af luftmaskebuerne: 3 lm(= 1 stgm), 1 stgm, 1 lm, 2 stgm, 1 lm i de resterende 11 luftmaskebuer. Slut med 1 km i 3. lm. (= 12 grupper med 2 stgm.)
3. farve (3. omg):Start i én af luftmaskebuerne: 3 lm (= 1 stgm), 2 stgm, 1 lm, 3 stgm, 1 lm i de næste 11 luftmaskebuer. Slut med 1 km i 3. lm. (= 12 grupper med 3 stgm).
4. farve (4. omg.): Start i én af luftmaskebuerne: 4 lm (= 1 dbstgm), 1 dbstgm, 3 lm, 2 dstgm (= 1. hjørne), 1 lm (2 stgm, 1 lm, 2 stgm) i næste lm-bue, 1 lm, (2 stgm, 1lm, 2 stgm) i næste lm-bue, 2 dbstgm, 3 lm, 2 dbstgm (= 2. hjørne) . Gentag fra til 2 gange til alle 4. hjørner er hæklet. Slut med 1 lm, (2 stgm, 1 lm, 2 stgm) i de 2 næste lm-buer, 1 lm. Slut med 1 km i 4 lm.
God fornøjelse!
mandag den 31. januar 2011
Bolerojakke
Så blev bolerojakken klar. Nu skal den bare vaskes (i hånden) og tørres. Kanten var lidt sej at komme igennem. Jeg startede med at sy ryg- og forstykkerne sammen. Dog blev skuldrene strikket sammen - det synes jeg er pænest. Så samlede jeg 456 m op langs alle kanter og begyndte på ribben. Til sidst syede jeg ærmerne i. Jeg er glad for, at jeg ventede med ærmerne, da den var tung at sidde med. Der tages nemlig ud af flere omgange, så den ender med ca. 608 m. Og her ser I så det færdige resultat:
Og her er lidt flere billeder:
fredag den 21. januar 2011
Sokker, vinrøde med mønstre
Så fik jeg fundet kameraet frem og fik fotograferet de vinrøde sokker. Der er mønster med grønt garn foroven, lidt midtpå og i tåen. Desuden er der en snoning på hver side af skaftet:
Her ses hele sokken:
Abonner på:
Opslag (Atom)
