søndag den 6. april 2008
strikketilbehør.....
Føtex havde et væld af disse kurve med sødt foer i, så jeg har skyndt mig at købe 3 forskellige til mine igangværende projekter. Den høje uden låg er fyldt med strømpegarn; den runde i forgrunden indeholder et projekt med en hæklet stjernedug; og den store med låg indeholder resten af "rodet":
Nu jeg havde kameraet fremme, vil jeg også lige vise de andre ting. Den runde fletkurv er til strømpepinde og hæklepinde; Nyhavnsdåsen er fra Føtex og indeholdt franske vafler - den faldt jeg over ved et tilfælde - vaflerne røg ud, og nu rummer den alle mine rundpinde; olivendåsen indeholder mit udvalg af almindelige strikkepinde:
Og her er så et foto af strikkebogssamlingen:
Og af broderibøgerne:

Frode er færdigstrikket ;0)
Så er sweateren model Frode strikket færdig og syet sammen. Den ser ud til at passe fint i størrelsen, så jeg glæder mig til at få den på. Den skal dog lige vaskes en tur først:
Her er detalje fra halsen:
Det er svært at se mønsteret rigtigt, men det ser flot ud i virkeligheden.
Nu skal jeg bare finde ud af, om der skal startes på et nyt projekt eller om jeg skal tage fat i et af de mange, som jeg allerede har gang i ;0)
søndag den 30. marts 2008
Lilla luffer
Min datter har bestilt et par nye luffer, da gryffindor handskerne desværre er gået i stykker. Hun fik selv lov til at vælge garnet. Jeg foreslog, at de skulle filtes, men det ville hun ikke have, så nu må vi se, hvor længe disse holder. De er lavet af uldgarn og noget glimmergarn, og er strikket på pinde nr. 7. Det har taget en weekend at lave dem :0)

søndag den 16. marts 2008
Yes, skuldersnoninger kom til at passe.....
Så er ryg og forstykke strikket sammen i skulderen. Jeg havde luret lidt på mønsteret, og jeg fik det til at gå op, så de løber over i hinanden. Det synes jeg selv er pænt:

Ellers ser resten af blusen sådan her ud:
Ellers ser resten af blusen sådan her ud:
og jeg kan se, at jeg ikke fik flyttet fødderne:0)
Ellers er jeg selvfølgelig igang med ærmerne. Jeg startede med ribben og vendte derpå vrangen ud. Ærmerne skal nemlig have vrangmønster på forsiden - og jeg kan bedst lide at strikke retstrik, så jeg strikker fra "bagsiden". Eneste ulempe er når der skal skiftes garn, så skal jeg huske at beholde enderne på forsiden. Der mangler 10 cm i at have strikket de 48 cm, og så selvfølgelig endnu et ærme:
søndag den 9. marts 2008
Isbjørne er nu færdige
ja, så blev isbjørnemor og -baby færdige. Er de ikke søde?
Så skal jeg bare have foldet det op og begynde på toppen. Det skal blive til en lomme til en julepostkortholder.
Strikketøjet ligger heller ikke stille. Model Frode skrider støt og roligt fremad. Jeg er næsten færdig med ryggen nu - og så mangler jeg jo kun ærmerne.
Kom til at kigge i projektkassen ;0(
Det var ikke så godt. Der er godt nok mange igang. Jeg skal måske være lidt mindre ambitiøs med nogle af dem. F.eks. kan ponchoen i dominotern (se billede i tidligere indlæg), sikkert udemærket anvendes som sjal, og så mangler jeg jo ikke så mange firkanter;0)

mandag den 3. marts 2008
Håndarbejdskrise....
Jeg kom til at låne bogen "Ryd op i dit liv" på biblioteket. Det skulle jeg aldrig have gjort! Jeg blev helt dårlig over at læse den, da der var rigtig meget som jeg kunne identificere mig med (total dårlig samvittighed!!!). Især indlægget om, at kreative mennesker bliver inspireret af at købe ind til nye projekter, men sjældent får gjort dem færdigt, ramte hårdt ;0)
Nåh, men det resulterede i en sand oprydningsbølge her i weekenden, så der blev kasseret bøger, køkkenting og tøj. Jeg er ikke helt nået til det ømme punkt med alle håndarbejdsprojekterne, men det skal nok komme! Derfor blev der ikke meget tid til at få hverken broderet eller strikket i denne omgang.

tirsdag den 26. februar 2008
strikkeforstoppelse...
Har lige fået en strikkekrise - selvom det er sjovt at strikke snoninger, må jeg altså lave noget andet.
Så som noget helt nyt er jeg (atter -hm, hm) startet på noget andet! For et stykke tid tid har jeg købt et sødt broderi. Det er på blåt aida stof, og det skal blive til en ophængningslomme til julepost. Der er 2 søde isbjørne på. Jeg er ikke nået så langt endnu, men der skal nok komme et billede herinde, når der er noget at se på ;0)

søndag den 17. februar 2008
½ vinterferie, strik m.v.
Har kun haft ½ vinterferie i år - skal gemme noget ferie til foråret. Så der har ikke været ekstra tid til strik. Heldigvis har vejret været godt, koldt og solrigt i den rigtige halvdel.
Ja, så fik jeg også hevet kameraet frem her i vinterferien og fik foreviget Frode. Forstykket er klar og jeg er 1/3 af vejen på ryggen:
Her er lidt detaljer af mønsteret:
Men som altid - når jeg er igang med større projekter - har jeg også hovedet fuldt af, hvad jeg skal igang med bagefter ;0)
Det kunne f.eks. være sjovt at gemme alle ens strikkeprøver og samle dem til f.eks. et sengetæppe. Det ville jo samtidig blive et tæppe, der fortalte en historie om, hvad man havde været igang med. Har nogen af jer prøvet det?
Ja, så fik jeg også hevet kameraet frem her i vinterferien og fik foreviget Frode. Forstykket er klar og jeg er 1/3 af vejen på ryggen:
Det kunne f.eks. være sjovt at gemme alle ens strikkeprøver og samle dem til f.eks. et sengetæppe. Det ville jo samtidig blive et tæppe, der fortalte en historie om, hvad man havde været igang med. Har nogen af jer prøvet det?
Abonner på:
Opslag (Atom)