lørdag den 2. januar 2010

Knæstrømper og hue

Jeg har haft juleferie - ligesom jer andre. Men derfor er der jo stadig gang i strikkepindene! Min datter har bestilt et par knæstrømper, så jeg startede den 19/12 på et par. Den ene er klar og den anden er nået til foden. Men jeg har allerede købt garn til næste projekt: 3 ngl. alpakka i råhvid. De skal blive til en hue snarest, for ih hvor er det koldt! Der kommer billeder af det hele, når kameraet kommer i brug igen.

fredag den 18. december 2009

Puder

Som lovet har jeg nu fundet kameraet frem og fået fotograferet puderne. Her er den første:
Og nr. 2 er nu på pindene:


out of topic: snestorm i byen

ja, ikke nok med, at der er klimatopmøde i København for tiden, så det er umuligt at bevæge sig rundt på cykel uden at føle at man kører rundt i en belejret by, så kom der også lige en snestorm forbi:
Men det er da i det mindste kønt at se på ;0)

mandag den 14. december 2009

knit pick og puder

Har nu (via webstrik) fået gode råd til hvordan jeg strammer min knit pick strikkepinde. Det var rart.
Den første pude er desuden klar, og den næste er på pindende. Jeg strikker en dobbelt kant med knaphuller i, og så vil jeg finde nogle søde knapper til.
Der kommer billeder af det hele på et tidspunkt, når jeg får lidt mere tid.

torsdag den 10. december 2009

Køkkenhåndklæde, strømpegarnspude, Ravelry og Knit Pick strikkepinde

Kom til at køre forbi Sommerfuglen i København. Her blev der investeret i et sæt KnitPick strikkepinde i metal, samt 2 nøgler dunlin garn i grøn og sandfarvet. Dunlin er en blanding bestående af 55 % hør og 45 % bomuld. Jeg har nu strikket et lille køkkenhåndklæde af det grønne nøgle. Der kommer billede senere.

Ellers er der fortsat gang i puderne af strømpegarnsrester. Der er nu strikket 35 cm på den første, så jeg skal snart igang med knaphulskant.

Og så er jeg nu også på Ravelry, med samme navn som på denne blog ;0)

søndag den 29. november 2009

Puder strikket af strømpegarnsrester

I september i år gik jeg igang med at forsøge at få anvendt mine strømpegarnsrester. De skulle have været anvendt til nogle puder (50x 70cm) til vores soveværelse. Jeg har fået lavet 4 strimler, men i mellemtiden har jeg istedet købt sengetæpper med tilhørende puder, så nu skal der laves noget andet af garnet.
Derfor er jeg nu igang med 4 puder til vores spisebordsstole, som godt kan bruge et nyt betræk. Jeg synes egentlig også, at strømpegarnet kommer mere til sin ret, når det bliver anvendt til strikning i stedet for hækling. Jeg har 206 m på pinden og strikker ca. 6 omgange af hver firkant i strimlen:

karklude med og uden ugler

Jeg er igang med at strikke garnresterne op. Jeg har 7 plastikkasser med restegarn, og selv om det er kedeligt ikke, at have store, nye projekter igang, synes jeg også, at resterne skal bruges op. Så her er resterne fra bomuldskasserne blevet til en karklud: Og for at variere det lidt blev der også lige strikket 3 hyggelige ugler ind:
Jeg har fundet uglemønsteret på nettet tidligere og har også haft anvendt det til en hue.

Halsedisse til mig selv

Jeg for af og til lidt ondt i nakke og skuldre (og det er ikke fordi, at jeg strikker for meget ;0). Men så gør det godt med noget varmt om halsen. Jeg har strikket denne halsedisse i nogle rester Eskimogarn på pinde nr. 8:


background