fredag den 24. april 2009

Diverse på symaskine

Sidste weekend gik med syning af diverse projekter på symaskine, som efterhånden havde hobet sig op. Så selvom jeg og symaskinen (en årgang 1961 - som er god til at sy lige ud og lidt siksak) ikke altid er de bedste venner, går det godt, hvis jeg bare skal sy noget der "går lige ud af landevejen".
Jeg fik derfor syet et pudebtræk til en stor pude til min datter. Det var en rest lilla stof, som var tilovers fra min datters gardiner, og som lige passer ind til resten.
Jeg fik også syet et gardin a la cafemodel til toilettet i noget florlet stof, så vi kan sidde lidt ugenert. Det har ellers ligget længe og ventet på den rette gardinstang, men nu har min mand købt stangen, og så måtte jeg jo igang med gardinet.
Endelig havde jeg 2 x 10 m stof, som egentlig skulle have været anvendt til sengetæpper, men det blev lidt for ens for min smag. Derfor er de 1 x 10 m nu klippet til og lagt op, så de kan blive til nye gardiner til entreen. Symaskinen strejkede dog til sidst, så de må lige vente med at blive syet.

Der kommer billeder af det altsammen, når jeg lige får tid.

Ingen kommentarer:

background