mandag den 10. august 2009

tiger bogmærke, gryderlapper m.v.

Er gået i gang med at brodere det lille bogmærke med tigerhovedet, som der er billede af for et par indlæg siden. Det er okay at sy på, da jeg jo pt. er ved at skifte syn fra nærsynet til normalsyn (til langsyn?). Så brillerne ryger af og så går det jo nemt nok ;0)

Julegrydelapperne skal være noget større, så jeg vil finde noget stof, som jeg kan sætte udenom og fore dem med noget pladevat, som kan tåle varme. Men det bliver et efterårsprojekt.

Er hooked på broderier i øjeblikket, så jeg "kom til" at købe ind til et broderet juletræstæppe, nogle julekræmmerhuse og noget julepynt. Altsammen med de sødeste nisser på! Og nu jeg havde pungen oppe af lommen, kunne jeg ligeså godt investere i en magnetplade og forstørrelseslineal, der kan holde lidt på mønsteret. Så bliver det også lidt nemmere at se, hvor langt jeg er kommet. Og nu er der jo et par projekter, der skal sys. Jeg ved ikke om jeg kan nå det hele inden denne jul, men jeg vil gerne have juletræstæppet klar til denne jul. Jeg regner med at det er forholdsvis nemt at sy. Og det er altsammen Atelje Margarethas skyld! Deres katalog kom i sidste uge, og jeg er en rigtig julehygger og kunne selvfølgelig ikke stå for alle deres juleting!

Så strikningen må vente en periode indtil jeg bliver ramt af strikketrangen igen ;0)

background