I september i år gik jeg igang med at forsøge at få anvendt mine strømpegarnsrester. De skulle have været anvendt til nogle puder (50x 70cm) til vores soveværelse. Jeg har fået lavet 4 strimler, men i mellemtiden har jeg istedet købt sengetæpper med tilhørende puder, så nu skal der laves noget andet af garnet.
Derfor er jeg nu igang med 4 puder til vores spisebordsstole, som godt kan bruge et nyt betræk. Jeg synes egentlig også, at strømpegarnet kommer mere til sin ret, når det bliver anvendt til strikning i stedet for hækling. Jeg har 206 m på pinden og strikker ca. 6 omgange af hver firkant i strimlen:
søndag den 29. november 2009
karklude med og uden ugler
Jeg er igang med at strikke garnresterne op. Jeg har 7 plastikkasser med restegarn, og selv om det er kedeligt ikke, at have store, nye projekter igang, synes jeg også, at resterne skal bruges op. Så her er resterne fra bomuldskasserne blevet til en karklud: Og for at variere det lidt blev der også lige strikket 3 hyggelige ugler ind: